Cutty Sark Prohibition Edition
Cutty Sark Prohibition Edition blev lanceret 90 år efter afslutningen på den æra, den hylder, og er skabt som en hilsen til den berygtede kaptajn William McCoy, der smuglede Cutty Sark blended Scotch whisky ind i Amerika under forbudstiden i 1920'erne. Kaptajn McCoys upåklagelige ry for retfærdighed og for kun at handle med den fineste, ægte og uforfalskede spiritus gav ophav til, at Cutty Sark blev omtalt som ”The Real McCoy”. Prohibition Edition er aftappet ved en alkoholstyrke på 50 % (100 Proof – amerikansk måleenhed), mens vores almindelige Cutty Sark-blend er på 40 %. Dette er et ”small batch”-blend af de fineste single malts og kornwhiskyer af topkvalitet. Håndudvalgte amerikanske egetræsfade giver subtile signaturnoter af vanilje og citrusfrugter, mens den overordnede smag og eftersmag er ekstremt blød og spændende kompleks. Den sorte glasflaske har en korkprop – som en afspejling af datidens traditioner.